Så er vi hjemme igen efter en dejlig ferie til Bornholm.

Trappetrinene ved Jons kapel blev talt - Michelle og Melissa måtte tage turen to gange, for der var meget uenighed om antallet - jeg tror vi endte med, der er ca. 167!

Vi besøgte et stenbrud, hvor pigerne prøvede at hugge i granit - det endte med Kaare og pigerne fik lov at slæbe alle de sten med hjem de havde lyst til, på billede slæber de:-)
Onsdag var vi på nattur på Hammershus. Vi fik fortalt nogle rigtig gode og spændende historier.


Vi har været på middelaldercenter. Her prøvede vi en masse aktiviteter. Bueskydning, lerværksted, trykkeri, vi lavede fløjter af hasselnødder og Michelle og Kaare deltog i en modeopvisning:-) Se mere på youtube.

Imens vi andre var på Bornholm var Adina på ferie på Feldballe hundepension. Hun havde haft det godt. Hun havde fundet en legekammerat - en schæfer:-) I går og i dag har hun sovet - det er hårdt at være på ferie:-)

Velkommen hjem. Det ser ud og lyder som en fed ferie. Har savnet jer.
SvarSletDejligt at se lidt fra jeres ferie. Vi ses snart :-)
SvarSlet