Viser opslag med etiketten Solgården. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Solgården. Vis alle opslag

fredag den 4. juli 2008

Sidste dag


I dag har jeg haft sidste dag på Solgården. Jeg har sagt min stilling op og skal nu afspadserer og holde ferie frem til den 1.august hvor jeg starter på nyt arbejde i en SFO i Skødstrup.

fredag den 12. oktober 2007

Hjemmebesøg

I går afsluttede jeg hjemmebesøg i 1.klasse.
Jeg har sammen med lærerne fra skolen i løbet af de sidste 3 uger besøgt 25 børn der går i 1. klasse.
Det har været rigtig hyggeligt og jeg kan tydeligt mærke i hverdagen at jeg er kommet tættere på børnene - vi har fået et nyt fællesskab, jeg har set deres værelse. Det har nu også været hårdt, fordi det giver nogle længere arbejdsdage og der er en del forberedelse - specielt fordi børnene er del af samtalen, når vi snakker om hvordan det går i skolen og på solgården.

onsdag den 11. juli 2007

Kalø Slotsruin

I dag har vi været på tur til Kalø slotsruin med Solgården. Min kollega havde taget hendes datter Mette med og jeg havde Michelle med, de kender hinanden fra tambur, så kunne de gå og hygge sig - det gjorde de vist også...
Vi havde en dejlig tur, det regnede kun da vi gik derud:-) Vi gik på opdagelse i ruinerne og fandt "hemmeligheden". Der blev også tid til at lege lidt ved vandet og en is.
Indkøbet af is var det mest spændende øjeblik, for børnene ville kun få is, hvis kiosken havde nok - det vil sige 27 ens is. Der blev ventet med krydsede fingre og spænding imens pigerne i kiosken talte is...
Nu er pigerne afleveret ude hos Peter og Birgitte. De skal til eventyraften på Clausholm slot og kommer først hjem i morgen eftermiddag.