Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag

søndag den 25. juli 2010

Ribe camping

Så er vi hjemme igen efter en dejlig ferie på Ribe camping.

Vi var kun fire afsted i år - mærkelig fornemmelse.....men Michelle har fået et godt job i Djurs Sommerland, så der var ikke tid til ferie for hende.
Men hun har vist haft det sjovt alligevel - imens vi var væk, var hun en tur i København og tivoli med en veninde. De arbejder begge to i Djurs og så kan de komme gratis ind og få gratis turbånd - det skal da bruges:) Hun havde også været til personalefest i badeland i Djurs - de holder fest hver torsdag efter lukketid - der er vist en god personalepleje.
Vi andre boede i en lille hytte. Der var køjesenge, et lille funktionelt køkken med to kogeplader, ingen vand og intet toilet, men super hyggeligt :)
Til gengæld var der bygge nyt 5 stjernet bade og toiletbygning. Der var rigtig fint, med dejlig varme og musik. Der var endda også lavet hundebad - vi havde desværre ikke Bamse med...
I løbet af ugen har vi været på Ribe vikingcenter, i Legoland hvor vi var i en vild piratdyst - vi var drivende våde bagefter:), vi har set en del sluser, været på slikindkøb i Tyskland, Maja og Kaare har været på fossiljagt, vi har naturligvis været oppe i tårnet på Ribe domkirke - 248 trin,

ude og gå med vægteren i Ribe, Melissa og jeg har været ude og shoppe, vi har spillet minigolf og så har vi nydt livet på camping pladsen, hvor der var opvarmet udendørs swimmingpool:) Og en masse andre dejlige ting - EN DEJLIG FERIE:)

mandag den 21. juni 2010

Samsø Downhill


I weekenden var vi på Samsø. Melissa og Maja var så heldige at morfar inviterede dem på en tur i en zorbbold....det nyeste i Danmark og findes endnu kun hos Samsø Downhill:)

Der er tre forskellige bolde at vælge imellem - pigerne valgte en spa-bold.
De blev puttet ind i en kæmpe bold, hvorefter der blev hældt 30 liter vand ind til dem og så blev der sat prop i.

Så fik de et skub og med megen hvinen og grinen rullede de ned af en 140 m lang bakke.

Efter turen blev de nærmest hældt ud af bolden, sammen med vanden.

Det lyder som en oplevelse der kan anbefales - hvis man har 400 kr for meget...:)

søndag den 23. maj 2010

Første sommerdag

I går kom den endelig - den første rigtige sommerdag i år.

Bamse startede dagen med et godt kødben.

Jeg fik ordnet lidt have. Maja og jeg fik også sået lidt i køkkenhaven.
Melissa fik slået græsset for naboen for første gang - et dejligt lille sommerjob, hun har været så heldig at få:)
Vi fik sommertøjet på. Der blev hoppet i trampolin, ligget i hængekøje, leget med vand - en masse dejlige sommerting:)

Og så fik vi naturligvis grill-mad!

lørdag den 25. juli 2009

Samsø Festival 2009

Det må være tid til at få skrevet lidt om vores ferie:)
Som tidligere skrevet på bloggen blev vi glade, da vi aftenen før vi skulle afsted, fandt ud af vores færge(den nye til Samsø) havde fået sejladstilladelse.
Vi når lige at køre afsted tirsdag formiddag, så modtager Kaare en sms fra færgeselskabet, at vi kommer med en senere færge.....vi kører ned og starter med at holde i kø til billetkontoret.
Der er en supergod stemning, vejret er godt og mange skal til festival - vi kommer ikke med den færge vi havde plads til(de var bagud i sejlplanen, da færgen ikke havde fået lov til at sejle så hurtigt som beregnet efter sejlplanen), men kommer med den næste afgang - så det var fint:)

Da vi ankommer til Samsø, starter vi med at kører ned til festivalpladsen, hvor vi får vores armbånd på og så er det tid til at finde en teltplads!
De har lavet et meget fint "familieområde", hvor der er lidt mere ro og ikke så stor fare for en vælter ind i teltet midt om natten..... Efter at have flyttet teltet frem og tilbage en del gange - de har vist et særligt system på Samsø, når der skal laves festival lejr - og lidt venten på at få tilladelse til at slå teltet op, får vi rejst teltet og indlogeret os:)
Første aften spiste vi aftensmad hos mormor og morfar- morfar serverede "stegt flæsk med persillesovs og samsøkartofler". Efter en hyggelig aften kørte vi ned til festivalpladsen og puttede os i vores soveposer.
Hver morgen stod vi op, kørte til Tranebjerg og købte 2 liter yoghurt, derefter til Kærvej hvor vi spiste morgenmad, tog et bad, nogle tog en lur, spiste frokost og så til festival til næste morgen.

Festivalen åbnede onsdag kl. 17. Det havde været et dejligt vejr hele dagen. Men lige præcis kl. 17 begyndte det at småregne lidt.....Vi hørte åbningstalen og Johnny Madsen begyndte at spille. Efter et par numre bliver vi enige om at Kaare skal hente vores regnfrakker - lige da han er gået begynder regnen at STYRTE ned, vi løber med alle de andre over i Rullen(stort telt) , Johnny Madsen synger roligt videre, men ikke længe så ryger al lyden.........Regnen stopper dog snart og de kan gå i gang med at tørre vand af scene - da det hele er i orden igen spilles der videre. Det var en fantastisk festival, med en masse god musik - Gnags, Dodo and the dodos, Thomas H, MLTR, UFO Yepha, MGP, Johnny Deluxe, Hej Matematik, Celina Ree, Sys Bjerre, Poul Krebs m.fl.Og vejret var perfekt, det var kun lørdag mellem 10 og 14 det regnende - men der regnede det tilgengæld også(Michelles sovepose var vist lidt fugtig den sidste nat:()
Vi havde en super festival - det kunne godt være vi fandt på at gøre det igen:) Og vi måtte kun vente 3 timer i Sælvig på at komme hjem.......færgen var årets joke på festivalen, de havde hentet Allan Olsen med postbåd ellers havde han ikke kunnet komme og give koncert.

torsdag den 2. juli 2009

FDF lejr


Lørdag til onsdag var jeg på sommerlejr med FDFérne, temaet var pirater;-)

da vi kom der ud slog vi teltet op og pakket ud.
efter det begynde vi at lave kapper og sværd.
Så legede vi og spiste og legede og spiste og legede og sov.

Søndag lavede vi bælter tørklæder øreringe og klapper for øjet. Og så lavede vi skibe. vi var delt ind i 4 hold mit hold hed John halvøje. og vi legede vandkamp.

mandag skulle vi gå hen til et friluftsbad, men på vej der hen skulle vi gøre nogle ting så vi kunne få nogle stykker til et skattekort, på skattekortet stod der at vi skulle være ved flagstangen klokken ti. så kom vi hen til friluftsbadet, og der var der en 3m vippe og den hoppede jeg fra:o)

tirsdag havde vi også vandkamp. Vi havde været hende ved flagstangen og der fik vi et skatte kort og vi fandt en hel skattekiste fuld af SLIK! På et tidspunkt kom der en mand og hældte fisk i et bassin.
senere på dagen strejkede tanterne og så var der kun en ting at gøre vi blev nød til at spise fiskene,
og så fangede jeg en med de bare næver. så skar jeg den op og tog indvolden ud(det gjorde jeg også på 2 andre) heldigvis kom tanterne tilbage om aftnen. Bag efter skulle piltene(jeg er pilt) ud og finde en skat man bruger GPS til, og vi fandt den:oD

Onsdag, den dag vi skulle hjem. vi skulle lave nogle boder fordi vi skulle ha´ markedsdag. Mig og 2 der hedder Marie og Line lavede en bod hvor man kunne få tattoo, og om aftnen kom forældrene og kikkede på alle de flotte boder der var blevet lavet. Og så tog alle hjem:-O og jeg var meget meget træt.

det var min sidste lejr som FDFér:o(

her sprøjter Anita sæbe skum på os;oP

mandag den 29. juni 2009

Tilbageblik

Så er det vist igen tid til lidt opsummering af vores liv!
Vi har haft nogle hektiske 14 dage med grill- aftener, sommerfest, studenterfest og ikke mindst Sankt Hans.

Sankt Hans var vi nede ved FDFérne. Her spiste vi vores medbragte mad, der var bål, snobrødsbagning, pandekagebagning og underholdning af piltene...



Vi har også haft besøg af farfar
Og så er det blevet til et par ture i Djurs sommerland.

Nu har pigerne fået sommerferie fra skolen. Så Maja er taget på FDF lejr, Melissa er taget til Samsø og Michelle skal arbejde hver tirsdag og torsdag i sommerferien(og så tæller hun dage til efterskolen starter).

søndag den 7. juni 2009

Mohamed Ali i Djurs sommeland

I dag var mig Melissa og mor i Djurs sommerland og vi så Mohamed Ali synge, og det var helt vildt fedt....
men vi skulle vente Ca. en time.
Bag efter kunne man
få hans autograf og det fik vi, både på et kort og på armen.

søndag den 27. juli 2008

Campingferie

Så er vi hjemme igen efter en dejlig campingferie på Frigård camping i Kollund. Vi har nydt at leve campinglivet, charmen ved at skulle på en lille travetur for at komme på toilettet, der skal hentes vand flere gange om dagen og vaskes op. Vi har haft nogle gode naboer og masser af børn på den vej hvor vi boede. Så alle har nydt det.Vi har også været på et par Tysklandsture og i Danfoss - det kan varmt anbefales, vi var der hele dagen og blev slet ikke færdige med at prøve det hele.

mandag den 14. juli 2008

Sommersummarum

I morges stod vi op kl.6 for at tage til Tangkrogen i Århus og opleve optagelserne af sommersummarum.
Det var en rigtig god oplevelse og jeg tror også pigerne blev lidt klogere på hvordan man laver tv!Kan i finde Michelle, Melissa og Maja?? De står alle tre klar til at se monstret...
Og her er han så, monstret - det er Maja´s bedste oplevelse.
Autografkøen - den klarede vi også...


Vi så genudsendelsen i eftermiddags og alle tre var i fjernsynet:-)

lørdag den 12. juli 2008

TV-stjerner

På mandag tager vi ind til optagelserne af Sommersummarum.
Så hold godt øje med de nye tv-stjerner på DR1 mellem klokken 8 og 10.

fredag den 11. juli 2008

Sommerferie

Vi er i fuld gang med vores sommerferie - eller rettere sagt pigerne er, Kaare får først ferie næste fredag....
Maja har været på en super sommerlejr med FDF´erne - hun er en af de grønne riddere.
Michelle har været med i Danseballaden(kik under foto-SFO-danseballaden) - i en uge mødte hun ind på Ugelbølle skole, hvor de øvede danse, fredag var de flere grupper der mødtes i Århus og lavet et stort danseshow.
Melissa tog til Samsø torsdag i sidste uge. Så kom alle vi andre der over om mandagen og havde et par dage sammen med mormor og morfar.
I dag har Maja selv taget bussen over til Pernille - hun er ved at blive sej:-). I går tog hun bussen ind til Århus, for at møde Kaare, så hun kunne komme ud og kører med ham.

fredag den 27. juni 2008

Tillykke til kattene.



Tillykke til mormor´s og mofar´s to katte.

Cæsar
Havde fødselsdag i onsdags.
Tillykke

Genghis.
Har fødselsdag på mandag.
Tillykke

Sommerferie


Nu er det endelig sommerferie dejligt.

tirsdag den 24. juni 2008

sankt hans

I går var det sankt hans, og mig mor og far var til sankt hans med FDF hele aftenen Melissa gik tidligere hjem hun fik det skidt. Michelle kom ikke med hun var syg. Men det var hyggeligt alligevel. Der var et KÆMPE bål med en TYK heks oven på. mig, Marie, Camilla, Matilde og Christian kastede med frisbee.Det var sjovt. Og måske kommer vi i avisen. Vi lavede en hel masse fra gøgler kassen. Det var rigtig hyggeligt her er nogle billeder fra i går:
Sankt Hans

lørdag den 31. maj 2008

Ny rekord

I formiddags åbnede badebassinet:-)
Maja var naturligvis den første der hoppede i, men det er allerede benyttet flere gange af både Melissa og Maja.



Det var 18 grader.....

Vi har også nået en tur til stranden, specielt Adina nød at blive kølet af. Melissa fik søsat sit skib og Maja fangede rejer.

Nu er Kaare i Hornslet for at hente Michelle, hun har været over for at spille til Rosenholm festival og passe tombola og så skal der grilles:-)

En dejlig sommerdag!

søndag den 11. maj 2008

Kronses fødselsdag

I går var vi til Kronses fødselsdag. Det var vores bank der havde inviteret børnene til fødselsdag. Ja, det er godt nok reklame - men et godt indslag, syntes vi.
Vi skulle til Fregatten Jylland, hvor vi kom gratis ind:-) Her kunne vi gå og studerer skibet, udstillingen og nyde det gode vejr. Senere var der KÆMPE kagemand og saft til alle - alt det vi kunne spise og drikke. Da vi skulle hjem fik Maja og Melissa et skib hver de selv skal samle og dekorere. Der arbejdes ihærdigt, da de kan vinde et kæmpe saml selv sæt af Fregatten.Da vi skulle tilbage til bilen, gik vi langs vandet. Og alle fik dyppet tæerne - fantatisk det var jo kun den 10. maj!

søndag den 4. maj 2008

Så kom sommeren:-)

Vi har været i haven HELE dagen. Melissa var dog ekstra heldig hun fik en sejltur med Pernille og Brian. Og Kaare, ja han vandt en ekstra vagt i en dejlig varm bus...Det har været rigtig hyggeligt. Michelle og Kristine hjalp Maja med at bygge til hendes Belville.
Kusinerne har leget og ENDELIG lykkes det at få et billed af dem sammen hvor de er i ro - måske på grund af varmen!

torsdag den 1. november 2007

Sommerferie:-)

Så er sommerferien booket:-) Vi har lejet en campingvogn på Frigård Camping, som ligger nær Kruså. Så vi har siddet og drømt sommerdrømme i aften:-)

Tillykke til Tilde,
som fylder 1 år i dag!

fredag den 10. august 2007

Overnatning i haven!


I aftes ved 21-tiden sad vi og spiste aftensmad, efter Melissa, Michelle og jeg havde været nede i en have og danse linedance.
Der er kommet temmelig mange myg og de syntes pigerne smager godt.....Så pigerne har rigtig mange og store myggestik.
Imens vi spiste kom vi til at snakke om at i vores telt kan myggene ikke komme ind i sovekabinerne:-) Så pigerne blev hurtigt enige om at sove i telt....De har sovet godt og jeg tror ikke de fik nogle nye stik i nat:-)

tirsdag den 7. august 2007

Tusse


idag gjore mor rent. Hun skulle flytte vores skole-tasker. Da hu hade flyttet skole-taskerne så hun en STOR TUSSE.
på billedet er mig og maja. maja holder tussen.