lørdag den 13. oktober 2007

Efterårsferie

Så har alle pigerne i familien efterårsferie:-)

Vi lagde hårdt ud i morges. Kl. 6.30 stod Michelle, Melissa og jeg op. Melissa og Michelle skulle afsted på orkesterstævne - i år foregår det i Odense.

Lidt morgen hygge inden afgang

Da de var trygt afleveret i Hornslet, var det Maja´s tur. Bad og pakning og så afsted til mormor og morfar. Morfar mødte Maja i Hou, så har de sejlet sammen til Samsø.

Adina fik lige en gåtur:-)


Imens pigerne er væk skal jeg have malet Michelles værelse - det er en del af hendes fødselsdagsgave. Jeg har i dag nået at male det to gang - det syntes jeg er ret godt gået. Så skal det lige have en gang til i morgen, så er det klaret:-)


Nu er Kaare kørt på arbejde, han skal kører til kl. 4 i morgen! Så nu skal jeg have et bad og så skal Adina vist have lidt opmærksomhed!


Lige til sidst et glimt af vores nye badeværelse

Det er måske svært at se, men det er vores nye bruseniche! Smeden har gjort klar til vand. Elektrikeren har gjort klar til el. Tømrene har sat vådrumsgips op og lavet brusenichen. Nu skal vi vente på gulvmanden - han kommer i uge 43(gulvmænd skal vist også have ferie).

1 kommentar:

mormormor sagde ...

Det lyder spændende altsammen. Glæder mig til at høre om pigernes oplevelser og se hvordan badeværelset bliver til sidst. God ferie til dem, som er så heldige.